https://youtu.be/Yn8IlkD5sN8
Hjælp et menneske med at blive VinterVarm!
VinterVarm var en tøjindsamling i oktober 2016,
hvor man hjalp omstændighedsramte børn og voksne i Kolding,
ved at donere sit aflagte varme tøj!
Hands&Feet kørte gennem oktober 2016 tøjindsamlingen "VinterVarm", hvor vi opmuntrede Koldings borgere til at donere deres aflagte varme tøj til mennesker, som var i en presset situation - hjemløse, flygtninge og omstændighedsramte børn og voksne.
Vi havde samarbejde med en række kirker og tøjbutikker i Kolding, hvor der var afsat datoer, hvor borgere kunne aflevere tøjet til kontaktpersoner.
D. 5. november afsluttede vi indsamlingen med et lille event på Tombolapladsen i Kolding midtby, hvor vi delte kaffe og kage ud, og samtidig modtog de sidste sække tøj, som folk kom med.
Herefter blev alt tøjet samlet sammen og bragt til et centrallager. Tøjet blev sorteret i sække til drenge, piger, kvinder og mænd.
Så startede en ny spændende proces, som var uddeling af det varme tøj. Her havde Hands&Feet fra starten lavet aftaler med forskellige steder, som ønskede at være aftagere af tøjet.
Det var b.la.:
"New Start Kolding", som selv samler forskellige ting ind til flygtninge og asylansøgere.
"Overmarksgården", der er et forsorgshjem og herberg, der har op mod 44 beboere.
"Gademix", der har aktiviteter for børn der kommer fra pressede situationer i hjemmet.
Det var også andre modtagere af det varmt tøj. Se mere herunder.
Hands&Feet siger tusind tak til alle som har doneret tøj, og en stor tak til alle frivillige og samarbejdspartnere:
KirkeIByen
Kolding Kirkecenter
Kristkirken
Kolding Valgmenighed
Wagner Kolding midtby
Nielsen's
Støt Hands&Feet's arbejde
Hvis du vil se flere initiativer som "VinterVarm",
så støt Hands&Feet's arbejde med en økonomisk gave.
Dit bidrag gør, at vi kan nå flere mennesker i nød!
Alle økonomiske gaver givet via nedenstående link (FriendPay) er fradragsberettigede efter §8A. Ønsker du dette, så notér dit CPR-nummer i forbindelse med donationen.